|
Andestraditionen |
|
|||||
Inka traditionen går tilbage til inkaernes storhedstid, men de shamanistiske rødder, den bygger på, kan spores 40 - 50.000 år tilbage i tiden, hvor de prægede alle gamle kulturer over hele verden og dermed de rødder, vi alle har, uanset hvilken verdensdel lever i.
Inka traditionen i dag refererer til den viden Q’eroerne har bevaret siden inkaernes storhedstid, hvor de under den spanske besættelse flygtede op i bjergene og derved formåede at overleve og bevare den gamle lære som en dyb hemmelighed lige indtil engang i 1950’erne, hvor en gruppe videnskabsmænd “opdagede” Q’ero landsbyen og dermed blev den direkte årsag til, at Q’eroerne ligeså langsomt begyndte at dele den gamle viden med den moderne verden.
Q’eroernes måde at praktisere shamanisme på adskiller sig fra andre shamanistiske traditioner ved, at de ikke foretager rejser til åndeverdenen efter indtagelse af hallucinogene plantemediciner, som er kendt fra langt de fleste andre shamanistiske traditioner verden over. De har heller ikke tradition for at bruge de shamanistiske trommeteknikker eller ekstatiske danse, som kendes fra andre traditioner.
Q’eroerne
kendetegner sig ved, at de fokuserer på udviklingen
af deres energifelt (aura) eller energibobbel, som det også
kaldes. Energifeltet er et fantastisk redskab, som vi alle
har og som den enkelte kan udvikle sin bevidsthed omkring
og lære at bruge i mange andre henseender end “blot”
at lade op med fin energi og rense for tung energi. Det
er gennem energifeltet, at vi som sjæle i en fysisk
krop kommunikerer energetisk med omverdenen. Det er gennem
tolkning af de energetiske informationer, vi sender og modtager,
at vores intuition eller sjette sans udvikles. Det er også
gennem energetisk kommunikation med omgivelserne, at vi
fornemmer stemninger omkring os, at vi “har noget
på fornemmelsen” eller forelsker os hovedkuls
i et andet menneske uden at vide det mindste om vedkommende.
Som
i andre shamanistiske traditioner har Q’eroerne et
animistiske syn på verden og dens skabninger. De anerkender
alt som levende, omend liv i denne sammenhæng betyder
at have sjæl og at kunne sende og modtage energi.
Mennesker, dyr, planter, sten og alle elementerne betragtes
som levende, idet shamanerne er i stand til at kommunikere
med dem alle energimæssigt via energifeltet.
I
inka traditionen arbejder man med et system, der gennem
syv niveauer beskriver, hvor spirituelt udviklet den indviede
shamanlærling er. Man er ikke automatisk værdig
til titlen shaman, blot fordi man er indviet i traditionen
eller arbejder med shamanisme. Shaman er en ærestitel
man modtager, når omgivelserne anerkender ens spirituelle
evner og shamanistiske praksis. I daglig tale betegnes de,
der arbejder med shamanismen, for inka-præster af
f.eks. 1. niveau, 2. niveau o.s.v.
I
den vestlige verden arrangeres der mange kurser og rejser
til Peru med det formål at indvie kursisterne til
de første fire niveauer indenfor Inka traditionen.
Mange tror fejlagtigt, at de er shamaner af 3. eller 4.
niveau, blot fordi de har modtaget indvielserne. Det er
ikke korrekt. Selvom man rent shamanistisk ikke er nået
længere end 1. niveau rent træningsmæssigt,
kan man godt modtage indvielser til højere niveauer.
Vi nærmer os den tid, hvor verden ifølge de gamle Inka Profetier bliver vendt på hovedet. Store forandringer vil ske, og det er vigtigt at højne energien på verdensplan så meget som overhovedet muligt for at forberede verden på det store energitiske skift, der vil ske. Indvielserne kan derfor betragtes som døre, der åbnes på klem til en verden, hvor nye muligheder venter. Det er kun få udøvere af shamanismen udenfor de traditionelle samfund, der reelt mestrer de færdigheder, der kræves for at blive tildelt ærestitlen shaman.
Hvorledes
den enkelte erhverver sig den viden, det enkelte niveau
foreskriver, er vidt forskelligt, da shamansime er en meget
personlig proces. Den enkeltes vej altid vil være
unik i forhold til den læring, der skal tilegnes.
De færreste kan dog gennemgå træningen
alene, men har brug for en dygtig lærermester, der
kan sikre, at eleven lærer alle de nødvendige
nuancer i energiarbejdet.
|